Bestyrelsesåret 2017 er ovre og det giver os mulighed for at reflektere over årets gang og se frem imod et forhåbentligt nyt og spændende år for DFSA og den danske stærkmandssport. Bestyrelsen indkalder i år også til ekstraordinær generalforsamling, da frafald i bestyrelsen fra henholdsvis Næstformand Lars Besand og bestyrelsesmedlem Thomas Granhof, har medført at bestyrelsen ikke længere er beslutningsdygtig i sin nuværende konstellation. Ligeledes har den tilbageværende bestyrelse besluttet at slå den årlige ordinære generalforsamling sammen med den ekstraordinære generalforsamling, da datoerne ligger tæt op af hinanden, og forbundet stadig er i en størrelsesorden, hvor det ville være en udfordring at tiltrække medlemmer til flere forsamlingerne med få måneders mellemrum. På nuværende tidspunkt ser bestyrelsen i DFSA således ud: Formand – Nicolaj Holstein Bestyrelsesmedlem – Allan Madsen Bestyrelsesmedlem – Erik Mazur Thomsen Succeser i 2017 Kvalifikationsstævner Kvalifikationen til Danmarks Stærkeste Mand 2017 var traditionen tro via vores tre regionale stævner – nemlig Fyns-, Jyllands- og Sjællands Stærkeste Mand. Jyllands Stærkeste Mand arrangementet blev afviklet af Allan & Mie-Pil Simmelsgaard Madsen i Vejle centrum, hvor Thomas Kær fra Thisted løb afsted med sejren som Jyllands Stærkeste Mand 2017. Torvet hvorpå arrangementet blev afholdt, var flot besøgt af de mange tilskuere, som gerne ville se den intense konkurrence på nærmeste hold. Næste kvalifikationsstævne i rækken var Sjællands Stærkeste Mand, der blev afviklet af Herman Mohr Hermansen og undertegnede, der tilsammen, bragte gamle traditioner til live igen på Dyrehavsbakken i Klampenborg. Bakken, der i tidligere år, har været kulissen for flere store Danmarks Stærkeste Mand arrangementer, blev i 2017, scenen for én af de største stærkmandskonkurrencer i Danmark. Thomas Thøgersen blev Sjællands Stærkeste Mand 2017 på Bakken, en solskinsdag i juli, foran et talstærkt publikum. Sidste kvalifikationsstævne var Fyns Stærkeste Mand, der traditionen tro, blev afholdt på Torvet i Svendborg i august måned af undertegnede. Som forgangene år, var arrangementet et stort tilløbsstykke, og kulisserne, der blandt andet inkluderede to store mobiltribuner, blev tætpakket af de mere end 1500 tilskuere, der var kommet til Svendborg bymidte, for at overværede konkurrencen. Brian Møller Larsen, tidligere vinder af konkurrencen, gjorde comeback efter en skade, og genvandt titlen på Fyns Stærkeste Mand. Danmarks Stærkeste Mand Danmarks Stærkeste Mand arrangementet blev for andet år i træk, afholdt i Odense Idrætspark. Et arrangement hvor ingen ringere end 4 x verdens stærkeste mand Zydrunas Savickas var trukket til Danmark, for at dele ud af sin knowhow og viden via flere seminarer, men også for at performe foran de danske fans. Tilskuerantallet var desværre ikke så højt, sammenlignet med tidligere års konkurrencer, men til trods for dette, blev arrangementet, hvor Mikkel Liecht for 4. gang i træk kunne stille sig øverste på podiet og kalde sig Danmarks Stærkeste Mand, en succes. Ultimate Strongman Denmark 2017 blev også året hvor Danmark for alvor kom ind på den internationale scene og fik trukket nogle af verdens bedste atleter til landet. Ultimate Strongman Denmark, der blev afholdt i Odense Idrætspark i juni, blev konkurrencen der skulle bryde op med en 20 år gammel pause for store internationale konkurrencer i Danmark. Nogle af verdens bedste atleter var samlet til en intens dyste med vores tre stærkeste danskere, Erik Mazur, Morten Lund og Mikkel Leicht, hvor de alle skulle kæmpe om kvalifikation til Ultimate Strongman World Championship finalen. Det stærke atletfelt bestod blandt andet af Vytautas Lalas, der tidligere har vundet Arnold Strongman Classic og været my fra at vinde WSM, Martin Wildauer, der i 2014 vandt Strongman Champions League, Konstantin Janashia, der i 2016 tog stærkmandsverdenen med storm og blev nr.4 til WSM i sin debut samt flere store profiler. Desværre bød konkurrencen også på slemme skader for både Morten Lund og Mikkel Leicht, der begge skadede deres ene biceps, hvoraf Morten måtte gennemgå en større operation efterfølgende. Derimod shinede Erik Mazur, viste sin hidtil bedste form nogensinde, og pressede flere af den store internationale stjerner i flere discipliner – en flot og imponerende præstation! Dansk succes i udlandet 2017 bød på mange store begivenheder for vores danske atleter og DFSA i udlandet. I januar deltog Morten Lund i sin første internationale konkurrence, da han repræsenterede Danmark og DFSA ved Strongman Champions League – World’s Strongest Viking i Norge. I marts måned drog Kasper Riis og Erik Mazur til Columbus Ohio, USA, for at deltage i Arnolds Amatuer Strongman World Championship i henholdsvis U105 og OPEN klasserne – en konkurrence hvor vi for andet år i træk havde Danmark og DFSA repræsenteret. Et par måneder senere kunne vi stolt sende Mikkel Leicht til WSM (Verdens Stærkeste Mand) i Botswana. For andet år i træk repræsenterede Mikkel Danmark, ved denne historiske begivenhed, der siden sin start i 1977, kun har talt få danske deltagelser. Desværre blev 2017 ikke året hvor Mikkel kom igennem det skarpe nåleøje direkte til WSM finalen, men fik igennem sit heat demonstreret, at han hører til verdens absolutte elite i f eks Log Press. Sensommeren bød også på en VM deltagelse – Ultimate Strongman Junior VM blev afholdt i Canada, og her repræsenterede Alex Jørgensen Danmark i blandt en samling af stærke unge mænd under 23 år, fra hele verdenen. Trods relativ lidt konkurrenceerfaring tog Alexander alligevel udfordringen op, og selvom det ikke blev til en høj samlet placering for Alexander, fik han alligevel vist sit potentiale i nogle af de mange discipliner, som atleterne skulle igennem. I september måned afholdte Strongman Champions League VM for U90 & U105 klasser – en VM titel som i 2016 endte på dansk jord, da Brian Møller Larsen vandt U90 i flot stil. Brian Møller Larsen var derfor tilbage i Finland for at forsvarer sin titel, og han blev gjort selskab af Lars Besand, der skulle kæmpe om titlen i U105 klassen. Desværre fik Brian en skade i den ene fod kort inden konkurrencen, og måtte derfor lade VM titlen i 2017 glide ud af sine hænder og tage sig til takke med en samlet 6. plads. Desværre blev det ikke til en finaleplads for Lars Besand, trods en hård kamp i kvalifikationen. Overordnet 2017 blev også året hvor flere grandprix stævner fortsat blev afviklet rundt omkring i Danmark, heriblandt et grandprix på Bornholm som tidligere har været en stor succes, og som også var det igen i år. Vi afholdte ligeledes også en succesfuld træningssamling ved Asbjørn Riis i januar – en samling der var rigtig godt besøgt af både nye og erfarne atleter. Desværre blev det ikke til flere en den ene samling i 2017, til stor ærgrelse for både medlemmer og bestyrelse. Den danske stærkmandssport og DFSA er i en løbende udvikling, og skaber hele tiden mere anerkendelse og genkendelighed. Vores facebook side har i 2017 vokset fra knap 1700 følgere til 2370 følgere, hvilket er en tydelig indikator på en udvikling i den rigtige retning. Trods den positive udvikling, står vores medlemstal desværre stille kontra 2016. I dag har vi 49 aktive medlemmer i DFSA kontra sidste års 50 medlemmer. Samlet set igennem årene har der været væsentligt flere medlemmer i DFSA, men én af årsagerne til den manglede udvikling i medlemstal kan bl.a. skyldes mangel på træningssamlinger, der tidligere har været god grobund for rekruttering af nye medlemmer og atleter. Afsluttende Normalvis vil jeg i mine årsberetninger også fortælle om målene for det kommende år og hvad vi skal blive endnu bedre til som bestyrelse og forbund – dette bliver ikke tilfældet denne gang. Jeg vil i stedet gerne benytte muligheden til at takke af som formand for DFSA, da jeg har valgt ikke at stille op til genvalg her i 2018. De seneste fem år i spidsen for DFSA har været en helt utrolig rejse fyldt med oplevelser, indtryk og aftryk – både på godt og ondt. Når jeg ser tilbage på hvor den danske stærkmandssport var både nationalt og internationalt for fem år siden kontra nu, er det med stolthed at jeg overlevere forbundet og teten som formand til nye kræfter, der forhåbentlig i mange år fremover, vil udvikle DFSA i en fortsat positiv retning og fortsat skabe succeshistorier for vores medlemmer. Med venlig hilsen Nicolaj Holstein Formand – DFSA
Comments are closed